top of page
  • Writer's pictureCREW

Vegvisir Race Nyborg 2022 - En blændende årgang


Mens sejladsen fortsat er ung og står i klar erindring, giver nogle få skønhedsfejl støj på signalet, men med tiden vil billedet af Vegvisir Race Nyborg årgang 2022 står knivskarpt som en af de store.


Det var ”den svære to’er” for Vegvisir Race i Nyborg. Og efter en perfekt debut i 2021 i den gamle kongeby i hjertet af Danmark var forventningerne store. En af de vigtige medspillere vejret var også i år i topform og leverede alt hvad man har brug for i forbindelse med Vegvisir Race. Det vil sige et vejr, der tvinger deltagerne til omstillingerne, gearskift, strategiske og taktiske overvejelser i forhold til vind og strøm – og så gjorde det ikke noget at solen skinnede.





Kæmpe omstart i Svendborgsund

De første starter på 238 sømil banen gik torsdag kl. 16 og de næste på 158 sømil banen kl. 19. Ideen med de sene starter er at give deltagerne to nætter til havs i det mørke efterår, hvilket lykkedes for alle undtagen Seacart 30 trimaranen Like 7 Heaven med Peter Bolvig og Bo Hasseriis, der var første båd tilbage fra 158 sømil bane 23.45 fredag.

Men inden da fik alle, som i samtlige, deltagere en spektakulær nat på et spejlblankt Svendborgsund. Klichen om omstart holdt vand. Bådene begyndte først at sejle igen fredag morgen. Derfra øgede østenvinden stød resten af sejladsen og kulminerede lørdag eftermiddag med en 12-13 m/sek.


Baneafkortninger skabte udfordringer

Det var lørdag formiddag, at den første af to baneafkortninger blev kommunikeret af fra Race Office. Da det var første gang i Vegvisir Races historie, at der blev afkortet, skulle det vise sig at være en sværere øvelse end først antaget. Det står beskrevet i de blødere dele af formuleringerne om hvad Vegvisir Race er, at da man ikke sejler rundt om en ø, er man i den privilegerede situation, at banen kan afkortes, så de fleste når i mål til præmieoverrækkelse og fest lørdag aften. Problemet var, at det ikke var klart defineret i sejladsens Sailing Guidelines, eller statutter hvor disse afkortninger kunne finde sted.

– Vi havde nogle vejrbriefinger og nogle routingforudsigelser fra forskellige eksperter som var ret optimistiske i forhold til, hvornår bådene ville være tilbage i mål. Den første fejl vi fra Race Management gjorde var ikke brugte nok tid på at tage disse input og tilsætte dem vores egen skepsis, erfaringer og ikke mindst den store mængde lokalkendskab der findes i Nyborg Sejlforening, siger Morten Brandt fra Shorthand ECM.

Så fanget lidt på det forkerte ben blev baneafkortning 1, sat i gang. Kommunikeret på sejladsen Officielle Notice Board og på alle øvrige platforme, hvorfra sejlerne blev opfordret til at dele budskabet via VHF til de øvrige deltatere.

– Efter at have sejlet fra Nyborg til Svendborg på de første 16-18 time var vi sikre på, at alle ville tjekke Notice Board for afkortning, siger Morten Brandt.

Og det lykkedes faktisk at få alle til at droppe det lange kryds til Gedser og i stedet falde af og sætte kursen mod Marstal for herfra at sejle ind på 158 sømil banen som beskrevet på Notice Board.




Var afkortningen lang nok

Det var ved 20-tiden for de forrestes vedkommende. Det var forventet, at fra løbsledelsens siden at det ville gå meget hurtigt herfra i den tiltagende østenvind. En enkelt deltager, Anders Johansen i båden Beluga, skrev i Facebookgruppen Vegvisir Racers, at afkortningen ikke var mere end 20-30 sømil og dermed ikke tilstrækkelig lang. Vurderingen var dog, at sejlerne kunne nå i mål før lørdag kl. 17 efter det det lange krydsben var taget ud. Det skulle dog vise sig, at Anders Johansens vurdering var rigtig for en kraftig modstrøm ville bremse bådenes fart radikalt.

Kl. 05 lørdag morgens mødtes Race Management. Man besluttede at afkorte igen ved at tage Romsø ud af ruten en forkortelse på 20 sømil i runde tal.


Alle fik budskabet - undtagen én

Punktet for afkortningen var banens eneste obligatoriske mærke E25A nord for Storebæltsbroen. Et mærke, der i 2021 udgave af sejladsen havde været det officielle punkt for en eventuel afkortning. Her skulle en meddelelse fra Race Management falde inden forreste båd passerede bøjen.

– Det meste af lørdagen ville der løbe 2-3 knobs nordgående strøm i Storebælt, så der var langt hjem også efter Romsø. Så planen blev at tage Romsø ud og gå direkte til Nyborg efter E25A. Vi håbede og troede på, at sejlerne ville være opmærksomme på afkortning, men tog intet for givet, siger Morten Brandt.

Kl. 06.00 blev beslutningen om afkortningen slået op på Notice Board og delt på alle Vegvisirs øvrige platforme. Det efter blev der sat gang i rundringninger og sms-udsendinger til de cirka 15 forreste både, der på det tidspunkt befandt sig i mindre grupper fra Omø og helt ned til Rudkøbing.

– Vi kontaktede alle og fik fat i både fra de forskellige grupper og bad dem sprede budskabet bl.a. vi VHF. Ideen var, at når vi havde fat i de forreste i en af grupperne ville resten blive opmærksomme på banen ændringen, når de så disse både gå mod Nyborg i stedet for Romsø, hvorefter de ville tjekke Notice Board. Og det lykkedes faktisk for alle på nær én, fortæller Morten Brandt ærgerligt.


Den første båd Race Management forsøgte at få kontakt få minutter over kl. 06, til var tyske JPK 10.30, Lightworks med Michael Höfgen og Max Gungel. De lå forrest af alle på 238 sømi banen 2,4 sømil ned til den hollandske X 4.6 Foxy Lady, 3 sømil foran svenske Xp 44 Xar og hele 8,4 sømil foran den nærmeste konkurrent i Medium kategorien - før omtalte Beluga. Lightworks blev først opmærksom på baneændringen, da båden Kaha kaldte dem op på kanal 16, da Kaha selv blev opmærksom på afkortningen ved E25A.


Beluga diskvalificeret

Hele forløbet herfra er beskrevet i detaljer på Vegvisir Races hjemmeside på Notice Board i dokumenterne "Decision Lightworks" og "Notice DSQ Beluga". HER ER ET LINK

I den ultrakorte version kom Lightworks i mål 7 minutter efter Beluga, men fik en kompensation på 45 minutter, hvorfor den vandt kategorien, men ikke Line Honors. En beslutning som Beluga skipper Anders Johansen var så utilfreds med, at han skrev en form for klage til blandt andre Dansk Sejlunions direktør Christian Lerche. Det viste imidlertid efterfølgende, at Beluga ikke havde rundet E25A, men der imod E26, der ligger 0,6 sømil sydligere, hvorefter båden blev diskvalificeret.

– Vi er oprigtigt kede af situationen på 238 sømil banen. Vi kan imidlertid garantere, at det ikke kommer til at ske igen, for vi har lært rigtig meget. Jeg er dog tilfreds med de beslutninger vi traf. Havde vi ikke afkortet ville hovedparten af 238 feltet ikke have nået hjem, hvilket jo netop er en af pointerne i Vegvisir Race, at vi ikke skal rundt om en ø, så vi kan forkorte og sikre at flest muligt når i havn til efterfesten, siger Morten Brandt.


Overvældende tilfredshed

På 158 og 70 sømil banerne, og dermed for hovedparten af deltagere, foregik sejladserne efter bogen, og de allerfleste havde en forrygende Vegvisir Race weekend, hvilket man ser den overvældende mænge billeder og tekster på Facebook og Instagram af glade sejlere i enten ”en route” eller på vej til eller fra Nyborg. Fælles for disse indlæg er de store naturoplevelser, gæstfriheden og imødekommenheden fra de frivillige i Nyborg og det kammeratskab der opstår sejlerne imellem, hvorfor også de allerfleste tilkendegiver at de kommer tilbage i 2023.

– Vi har fået så mange positive og interessante historier og fantastisk flotte billeder og videoer fra deltagerne på alle baner. Dem kommer til at fortælle i de kommende mørke måneder hvor vi vil mindes et helt forrygende Vegvisir Race Nyborg 2022, slutter Morten Brandt.

Vegvisir Race Nyborg 2023 blive sejlet fra torsdag den 31. august til den lørdag den 02 september. Tilmeldingen er sat til at åbne 1. oktober 2022.


Vinderne af Vegvisir Race Nyborg 2022

70 sømil singlehand:

Patrik Heinrichs JYNX T 24 by Wiberg GER-6211 Singlehand 70 Mini 13.33.34

Hendrik Oberheid Knaeckeboot Albin Express 647 Singlehand 70 Small 15.28.22

Michael Bergholdt Danielsen Joyride Jeanneau Sun Fast 3200 DEN 4528 Singlehand 70 Medium 13.33.40

Niklas Joensen Nordstjernen Faurby 36 Den 20 Singlehand 70 Large 14.31.30


70 sømil Doublehand

Timo Manske Frank Gerland Herr Nilsson Classe Mini 650 404 2Star 70 Mini 14.55.21

Dirk Frischmuth Paul Greiner JOJO J/88 Ger 8139 2Star 70 Small 12.58.31

Klaus Johansen Jan Jensen HolyMoly Elan 350 DEN 350 2Star 70 Medium 13.13.02

Peter Rieper Bendt Rieper Generation-X X-362 Classic GER 6177 2Star 70 Large 13.41.40

Axel Pachmann Reuben Pachmann Miss Flink Luffe 44 GER 3 2Star 70 XL 13.41.59


158 sømil Singlehand

Milan Tomek NO TIME TO LOOSE Seascape 27 CZE7889 Singlehand 158 Small 1.11.50.30

Runar Åsly TerraPi LM30 Striker SWE-1 Singlehand 158 Medium 1.11.30.16

Volker Gmelin Topas Dynamic 35 GER 73 Singlehand 158 Large 1.15.47.04

Jens Listrup Gerda-Ulrika Norlin 411 Swe- Singlehand 158 XL 1.11.30.02


158 sømil Doublehand

Rune Aagaard Martin Hammershøj Olesen Ivalu Beneteau First 24 Den 096 2Star 158 Mini 1.10.48.41

Markus Schöner Niklas Ganssauge Kleine Brise 30er JK B 174 2Star 158 Small 1.10.54.34

Claus Cato Jan Hansen Emily Archambault 35 FRA 34987 2Star 158 Medium 1.08.12.55

Gerben Bos Martin Hingst Jetstream J/122 NED8804 2Star 158 Large 1.07.51.13

Jens Rohwer Andread Bleyer Louise Bavaria C 1000 2star 158 XL 1.18.13.19

Peter Bolvig Bo Hasseriis Bo Hasseriis Seacart 30 DEN 7 2Star 158 Multihull Small 1.03.46.11


238 sømil Doublehand

Uwe Barthel Sverre Reinke Joint Venture Dehler 30 od GER 28 2Star 238 Small 1.18.38.09

Michael Hoefgen Max Gurgel Lightworks jpk 10.30 GER 8133 2Star 238 Medium 1.17.17.20

Jens Ernst Kresten mohr ernst Kaha Jpk 10.80 Fra 44757 2Star 238 Large 1.17.21.42

Diederik Forma Martijn Graafmans Lazy Fox X 4.6 NED9046 2Star 238 XL 1.16.53.52

50 views0 comments
bottom of page